Skip to main content

Hvor bor Ancestris brugerne?

Ancestris brugere, hvem er vi?

Svært at svare på. Passionerede slægtsforskere. Mennesker, der ønsker at efterlade noget nyttigt og interessant til vores efterkommere.

På nuværende tidspunkt er Ancestris den bedste måde at sikre, at min slægtsforskning kan gå trygt videre til næste generation.

Vi ønsker ikke at være afhængige af noget program. Vi ønsker ikke at vores livslange bestræbelser skal være låst fast til et bestemt program, en bestemt type computer eller noget, man skal betale for at få adgang til.Vi er tilhængere af gratis slægtsforskning!

 

Hvor er vi?

Ancestris verdenskort er lavet for at udviklerne kan glæde sig over, hvordan vores bestræbelser spreder sig i verden. Og vi glæder os, hver gang vi ser på kortet og bliver lidt stolte! Også brugerne kan få et indtryk af, hvor der sidder andre slægtsforskere og arbejder med Ancestris.

Kortet viser alle de brugere, som har lyst til at være med på kortet.

Verdenskort over Ancestris brugere

anc_vejl_map.png

 

Sådan kommer du med på kortet

Jo flere, der er med på kortet, jo bedre for alle brugere.

For at komme med, skal du højreklikke på kortet, dér hvor du bor. Klik på koordinattallene. Klik derefter på knappen "Tilføj mig til kortet". Udfyld resten og tryk på "Send anmodning"

anc_vejl_map_coor.png

Vi vil derefter tilføje dig på kortet. Din email bliver IKKE vist.

 

Hvad kan brugerfællesskabet give dig?

Alle er frivillige og vi nyder godt af hinandens hjælp. Vi kan hjælpe dig. Og du kan hjælpe andre.

Vi er et stort fællesskab og byder hele tiden nye brugere velkommen. Vi har en god positiv stemning i vores brugerforum mm. og det er vi glade for.

Vi har et dansk Forum, hvor du kan stille alle de spørgsmål, du orker.

Og der findes en dansk Facebookside hvor vi også hjælper hinanden.

Der findes også en diskussionsliste på engelsk, som du kan abonnere på.

Når du først er blevet bruger, vil det være dejligt, hvis du deler dine erfaringer med andre. Besøg forum eller Facebooksiden indimellem og se, hvor let det er at hjælpe andre.