Skip to main content

Geninstallér eller opgradér Ancestris

Der er flere situationer, hvor du kan have behov for at geninstallere Ancestris, men det foregår efter samme metode:

Situationer hvor du har brug for at geninstallere

Geninstallering af Ancestris på den samme computer
  • Hvis en ny version af Ancestris frigives og du gerne vil benytte den, f.eks. opgradering fra version 10 til 11.
  • Hvis der er en større opdatering af samme version, f.eks. den nyeste version. Hvis Ancestris teamet laver ændringer af Ancestris platformen, kan du blive bedt om at geninstallere programmet. For at få besked om disse ændringer, er du nødt til at tilmelde dig diskussionslisten (engelsk).
  • Hvis der er sket en ændring på din computer, eller nogle Ancestris filer er gået tabt. I den situation, kan det være, at Ancestris ikke længere virker ordentligt.

I alle disse situationer skal du geninstallere Ancestris.

Ved en geninstallering af Ancestris, vil dul automatisk få mulighed for at bevare din opsætning.

Det er op til dig at vurdere, om du vil lægge din geninstallerede version af Ancestris på samme sted på din computer eller et andet sted..
Hvis du lægger den et andet sted, anbefaler vi at du sletter den gamle version.
Hvis du beholder to versioner af Ancestris på samme computer, kan Ancestris blive forvirret, da programmet kun kan rumme en brugeropsætning.

 

Geninstallere Ancestris på en anden computer

Hvis du vil have Ancestris på en anden computer, skal du installere som en førstegangsinstallation på den anden computer.

Hvis du vil have samme brugeropsætning på begge computere, skal du først kopiere din brugeropsætning fra den ene computer til den anden.

Alternativt kan du også bruge eksportknappen i opsætningsvinduet.

 

Geninstallering af den stabile version 10

For at geninstallere denne version, og gemme din opsætning, fortsæt som en førstegangsinstallation.

Det er hurtigst, da Java allerede burde være installeret og Ancestris start-op allerede er gemt.

I praksis vil den erstatte 5 mapper, som vist i de næste trin.

 

Geninstallering af version 11 med daglig opdatering

For at opgradere fra den stabile version til den daglige version, vil dine indstillinger blive bevaret, hvis du følger instruktionen nedenfor.

Du har to muligheder:

  • Enten slet hele den forrige version og installér den nye (den foretrukne metode til MacOS).
  • Eller erstatte de eksisterende filer med nye, hvilket gør, at du kan beholde opstarten, som du har valgt den, (den foretrukne metode til Linux og Windows).

I den første situation; slet den tidligere version af Ancestris og installér den nye version. Dine personlige opsætninger burde blive bevaret.

I den anden situation, følg disse trin:

  • Luk Ancestris.
  • Download den daglige version fra Ancestris hjemmesiden og installér den.
  • Hvis du får brug for at erstatte filerne manuelt, gå til Ancestris mappen på den forrige version og slet disse 5 mapper:
    • ancestris
    • bin
    • etc
    • harness
    • platform
  • Erstat dem med de nyeste downloadede tilsvarende mapper, som følger med i den komprimerede mappe.
  • Åbn Ancestris som sædvanlig.

Hvis nogle opsætninger ikke længere virker, eller ikke er kompatible med den nye version, se Brugeropsætningssiden hvis du selv vil arrangere dem.