Oplev Ancestris

Rundvisning. Start en ny slægtsforskning, eller migrer en eksisterende fra en anden software.

Guidet tur

Velkommen til Ancestris!

Ancestris tilbyder dig en guidet tur, hvor du kan udforske programmet på en interaktiv måde ved at bruge Bourbon slægten som eksempel.

Du kan starte denne rundtur fra velkomstsiden:

anc_vejl_01.png

Nyd turen!

 

 

 

 

 

 

Kom i gang: Start forfra eller importér dine data

Start din slægtsforskning

Hvis du gerne vil starte op fra bunden eller konvertere din papirversion til en computer, vil en guide hjælpe dig i gang trin-for-trin, bl.a. med oprettelse af den første person. Start Ancestris og vælg knappen Opret et slægtstræ i velkomstbilledet.

Flyt din slægtsforskning til Ancestris

Bruger du i forvejen et andet program og vil flytte din slægtsforskning til Ancestris, skal du i dit gamle program vælge Filer, Eksport og danne en GEDCOM-fil. Derefter indlæser du denne fil i Ancestris i velkomstbilledet i fanen Mit Ancestris. Programmet Ancestris vil bevare alle de eksporterede data, analyse dem, og vise dem til dig automatisk. Hvis dine data er i orden, skal du ikke gøre mere.

 


 

anc_vejl_04.png

 

Start din slægtsforskning - opret personer mm.

Vi vil vise dig, hvor nemt det er at oprette personer fra starten med Ancestris. Vi opretter første person, forældre og nærmeste familie, så du har dit første slægtstræ med en eller to generationer.

Slægtsforskningen starter som regel med, at man opretter den første person og indtaster oplysninger om fødselsdato og fødested. Derefter opretter man andre personer, f.eks. forældre og kæder dem sammen. Derefter kommer bedsteforældre osv.

Opret den første person

Gennem den guidede tur på Velkomstsiden i Ancestris, har vi brugt Bourbon slægten, en fransk adelsslægt. Dette er et eksempel på slægtsforskning med Ancestris. 

Lad os lukke den og oprette en ny slægt. For at lukke Bourbon filen, skal du bare klikke på det røde kryds i værktøjslinjen hvor Bourbon slægtens vinduer er åbne. Lad os nu komme i gang med DIN slægtsforskning.

Fra velkomstsiden, klik på knappen Opret et slægtstræ eller klik på button_create-genealogy.png i menuen øverst.

Hjælpefunktionen vil starte. Følg trinene indtil du får vist det dynamiske træ vindue med den første person midt i det.

I første billede skal du oprette den første person og vælge Næste. 

anc_vejl_05.png

I andet billede udfylder du alle oplysninger om forfatteren til dette slægtstræ, altså om dig selv. Vælg derefter Næste.

anc_vejl_06.png

I tredje billede definerer du, hvordan du vil have stednavne formateret i din slægtsfil. Nedenfor ses den danske standard, men du kan ændre på det. Som udgangspunkt vil det som regel være nok at vælge  Næste. Det kan ændres senere.

Men du kan bruge de tilgængelige knapper for at ændre, slette eller oprette stedkriterier, også kaldes jurisdiktioner. Vælg Næste.

anc_vejl_07.png

I sidste trin kan du navngive din slægtsfil og tilføje en beskrivelse. Klik derefter på OK.

anc_vejl_08.png

Ancestris spørger nu, om hvor du vil gemme filen og du skal give filen et navn. HUSK hvor du lægger filen og giv den gerne et navn, der indeholder år-måned-dato i form af ååååmmdd for at du kan holde styr på, hvilken version det er.

anc_vejl_09.png

Som du kan se, er filen gemt som en GEDCOM. Gedcom hedder .ged i slutningen.

Tryk Opret for at gemme. Det var det!

Nu vises din fil i Ancestris i dynamisk træ visning. Dette træ indeholder kun en person, nemlig den person du oprettede for lidt siden. I højre side vises Cygnus redigeringsværktøj. Det viser detaljer om den valgte person, som er valgt i træet.

anc_vejl_10.png

Ved at bruge Cygnus redigeringsværktøjet kan du nu udfylde mere information, f.eks. fødselsdag og fødested.

Tilføj et foto af personen ved at klikke på silhuetten.

Tilføj andre navne, hvis nødvendigt. Ret kønnet, hvis nødvendigt.

Når du er færdig, vælger du OK knappen, der vil fremkomme i højre side nederst, når du ændrer eller tilføjer noget.